På en banegård i Indien

Åbent sind og god karma – jeg kunne vente hele dagen og blot nyde de mange små oplevelser på stationen. Det var fedt at have alt den tid i verden, jeg måtte ønske mig, og det var fedt at studere livet på perronen. En insisterende inder ville snakke, selv om han intet engelsk kunne. Han var MEGET insisterende. En tigger kom forbi – ham stak jeg et par rubler. Og inden for 2 min. havde samtlige af stationens øvrige nødlidende fik øjnene op for dette, og pludselig kom de susende fra alle sider – jeg blev omringet af folk på krykker, mænd med forbindinger på arme og hoved og blinde kvinder. Det var som om, de kom springende ud fra intetheden. Jeg blev en smule paf, hvilket, kombineret med den irriterende inder, gjorde, at jeg forlod min lille oase, og måtte søge tilflugt på et nyt stille sted. Arrrrgggghhhhh… - See more at: http://www.munkens.dk/asien/indien/indien-2013/en-rundtur-med-brama-vish...