Cameroun - et øjeblik af evigheden

Rejsebrevsskrivning er sat. Jeg har installeret mig selv på turens hidtidige billigste hotel, på hvis svalegang jeg har indrettet mig med bord, lys og skrivegrej. Atlanterhavet ligger mindre end 50 m fra mine fødder, mørkt og usynligt, men dets tilstedeværelse røbes af brugsen fra de kraftfulde bølger, der banker ind mod strandbredden. Af og til titter en noget forkølet nymåne frem fra skydækket og kaster lidt sølvskær ud over oceanet, og fra tid til anden oplyses havet i korte glimt af distante lyn. Herudover røber en enlig lygte, at der er en fisker – eller måske en smugler – på vandet, men ellers er havet mørkt og usynligt. Lyden af bølgernes brænding suppleres på fornemmeste vis af det obligatoriske insektkor, der i dagens anledning har medbragt discokugler og kulørte lamper i form af ildfluer. Der er en summen, en fløjten, en hvislen, en nynnen, en kvæden, en raslen, en tisken – og en trommemaskine, som synes at være ude af kontrol. Månen er netop brudt gennem skylaget og med dens sparsomme stråler i havoverfladen, danner den en smuk bro, som fører lige direkte fra horisonten og til mig, lokkende om at jeg skal drage afsted til drømmeland. Men pludselig slår det mig, at jeg jo allerede sidder midt i den verden, vi alle fra tid til anden drager til, når vores udlængsel eller virkelighedsflugt spiller os et puds. Et sted uden bekymrende tanker, hvor man har fri fra hverdagens ræs, og hvor der er tid til refleksioner og tanker om livets store og små ting. Et sted, hvor filosofiske tanker genereres, hvor kreativitet katalyseres og hvor drømmene leves. Men igen – livet leves ikke kun gennem, aftener på forbipasserende eksotiske steder men skal fanges, tygges og opleves i nuet – og min camerounianske svalegang kunne for så vidt lige så godt have været min altan i Nordvest. - See more at: http://www.munkens.dk/afrika/cameroun/cameroun-fodbold-og-natur/elefante...